Weekenden handlede om at få afleveret de sidste tre hvalpe i kuldet.
Fredag kørte vi et stykke op i Sverige med Madicken og mor Maise i bilen. Vi mødtes med Eva Magnusson på en rasteplads, hvor hundene kunne komme ud og tisse, drikke vand og slappe lidt af, inden den lange køretur hjem. Eva havde taget Madickens halvsøster Moa med, og vi håber, at de to hunde vil få glæde af deres liv sammen.
Eva bor ud for Stockholm, og vi fandt det meget svært at skulle sige farvel til Madicken, der jo skulle så langt væk fra os. Det føltes som et definitivt farvel.
Noget nemmere var det om lørdagen, hvor vi kørte Mishka op til sit nye hjem i Anisse.
Slemt var det heller ikke at slippe Coco, der kørte med familien til Langeland. I forvejen kommer vi meget på de kanter (hos familien Falch), så hende regner vi bestemt med at få lov at se fremover.
Vi har hørt fra alle hvalpene, som trives i deres nye hjem rundt omkring i landet, og vi glæder os til et gensyn med dem og deres familier, i månederne som kommer – enten til hvalpedag hos os, til vores Tåsinge-weekend eller til et af klubbens mange arrangementer.
En af hvalpene fik, som tidligere nævnt, konstateret katarakt ved øjenundersøgelsen. Med tanker tilbage til den katarakt der blev konstateret i racen her i landet for omkring 20 år siden, blev vi ret rystede.
Det har dog heldigvis vist sig, at den kataraktform, som hvalpene har fået påvist, er en Y-söms-katarakt, der – efter hvad vi har fået oplyst i Sverige - ikke udvikler sig til blindhed, og som man i Sverige iflg. deres hvalpelisteregler kan avle på, når blot man ikke doublerer op.
Rigtig dejligt at vide for både hvalpens fremtid og vores fremtidige opdræt.
Madicken skulle lige ud og tisse midtvejs.
Madicken.
Madicken venter på, at Eva kommer.
Madicken, Maise og Moa (Madickens halv-søster).
Mishka i sit nye hjem med Lars og Elena.
Mishka undersøger hjemmet, mens Maise ser nysgerrigt til.
Cocos familie var glade for at se hende.
Coco i centrum.