Det er nu, de små individer formes. Det er nu, man for alvor begynder at knytte sig til dem. Det er også nu, man som opdrætter skal indse, at tiden er knap. Om en og to uger skal de skifte hjem.

Vi ser tydeligt forandringen fra flok-hund til selvstændigt individ ved, at de ikke længere er vågne på en gang og sover på en gang. Nogle går ud i haven og leger, mens andre ligger i køkken og kroge af huset og sover.
Men de er stadig fælles om projekt mad! Maise giver stadig godt med mælk, og de er glade for en mælketår. Vi fodrer med tørkost, som kun lige opblødes i vand få minutter. Går der længere tid, hyler og gør de!

Alonso er hos dem det meste af tiden. Han forsøger at lære dem jagtlege. De skal fange ham, når han tager deres bamse og stikker af med den i munden. Han lærer dem også, at når han har bamsen, må de ikke tage den. De lærer at omgås voksne hunde, og det er jo en fordel i deres videre færd frem i verden.

Misty er også hos dem en gang i mellem. Hun fungerer mest som den sure mormor. Hun gider dem ikke rigtigt, nu hvor de ikke er hendes egne.
Maise accepterer dog fint, at Alonso og Misty er hos hvalpene. Det har også taget noget tid!

Der har været en del gæster i ugens løb. Hvalpene lærer at omgås mange forskellige mennesker, og det er fint. I den kommende weekend kommer flere hvalpekøbere, som skal tage deres hvalp med ud at gå i snor og med ud og køre og så på børstebordet. God træning for alle parter.