Temperaturen gik ned i aftes, og i løbet af natten var den nede at runde ca. 37 grader. Ca. en grad under normalen. Til morgen var den på vej op igen. Alt tyder derfor på, at fødslen vil ske inden for det kommende døgns tid.
Det er Maises første fødsel, så vi aner intet om, hvor længe hun er om at føde.
Selv går hun rundt og er rastløs og kontaktsøgende. Hun vil være hos os hele tiden. Heldigvis er det Kr. Himmelfarts dag, så vi er begge to hjemme hos hende. Hun kan lide at have hele sin flok omkring sig. Det giver tryghed.
Appetitten gik fløjten i aftes. Kun få velvalgt godbidder er det lykkedes at få i hende. Men her til middag nægtede hun at spise en frikadelle hun blev tilbudt, mens resten fik deres måltid. Det er fint nok. Hun skal være renset, til hun skal føde.
I mellemtiden går vi andre og venter og venter - ligesom hende.
Mere følger....
Maise graver i 'hundesengen'.
Maise ser rastløs ud, mens Magnus sover og mor Misty er afventede.