På tre uger har hvalpene gennemgået en total forvandling.
De sidste par dage er deres personlighed begyndt at træde tydeligere frem. De er ikke længere tilfredse med blot at være i hvalpekassen, men vil ud på gulvet. De vandrer rundt stadig lidt usikkert. Deres kontakt til hinanden er blevet tydeligere. De bider hinanden, rusker hinanden, slår med poten, knurrer af hinanden, gør, forsøger at springe, ligger på ryggen og hygger sig veltilfredse efter et måltid fra mor Maise.

De er mere opmærksomme på os. Vil gerne op, ja søger mere og mere kontakt. Man kan sidde og snakke med dem, og se at de opfatter de lyde, vi siger. Prøver at forstå!

I denne weekend vælter vi muren! Vi fjerner de brædder, der afsondrer hvalpekasse fra det værelse, hvalpene er i lige nu. Fremover får de lov at bevæge sig frit rundt.
Det er en begyndelse til, at de snart skal ud i køkkenet og siden ud i haven.
Hvalpene får rigtig mad
Tilbage
Nyheder
Kennel Blue Berry forsiden