Hvalpene er blevet to uger, men de fleste forandringer er kommet inden for de seneste to døgn.

Alle har fået øjne, og alle er begyndt at gå rundt i kassen. Mere eller mindre sikkert, men absolut målrettet – især når mor Maise er i nærheden. De er blevet meget opmærksomme på hinanden, på os og på den store skål med mad, som Maise bliver fodret med. Så meget, at vi har tænkt på, hvornår vi skal til at begynde at fodre dem med andet mad end Maises mælk.

De er blevet mere sociale og kontaktsøgende. Sidder og nusser hinanden eller bidder hinanden i øret. Kommer hen til os, når vi er ved kassen og vil gerne nusses på maven og masseres på ryggen. Det er nu prægningen på mennesker begynder, og vi gør alt hvad vi kan for at have dem alle i hænder så meget som muligt.

De er også blevet mere direkte i deres sprog, når de f.eks. vil have mad om natten. Så hyler eller gør de højlydt, indtil Maise dukker op. Lidt mavekneb fortæller man om ved at pibe så højt, at man skulle tro nogen havde trådt på dem!

De er også begyndt at søge ud i alle kroge af hvalpekassen. Når Maise eller vi sidder uden for kassen, er det lige ved, at de kan få møvet sig op og ud over kanten. Vi skal nok snart have et bræt mere på.
De er stadig sunde og dejlige. Har tredoblet deres vægt og tager fint på.
Så vi er godt tilfredse.
De første hvalpekøbere har været her, og kalenderen bliver langsomt booket op i tiden fremover. Det er dejligt for hvalpekøberne, at de nu endelig kan komme ind og se og røre deres kommende OES.
Tilbage
Nyheder
Kennel Blue Berry forsiden
M-kuldets side