Vi har ikke set Louis fra vores L-kuld, siden vi afleverede ham hos Heidi, Jan og Magnus i Fredericia otte uger gammel. Derfor var det et dejligt gensyn, da familien 2. påskedag trodsede vintervejret og kørte en tur over til os i Herringløse.

Louis er ikke så stor som f.eks. Alonso og Ludvig, men dog pænt større end tæverne i kuldet. Han er en rigtig godt bygget han - synes vi! - med dejligt temperament og masser af energi. Fuldstændig som vi huskede ham som lille hvalp.

Louis og Alonso legede i haven og i stuen og på marken, og der var ikke tvivl om, at de også nød at se hinanden. Heidi fik lidt tips til, hvordan man ordner pelsen, hvis man vil udstille. Det kunne jo være, hun fik lyst til at vise Louis frem en dag. Der blev også hevet hår ud af ørerne og klippet negle. Men ellers var der ikke meget at gøre. Louis var i tip top stand, og det glæder os naturligvis som opdrættere!
Louis på børstebordet. Smuk ser han ud!
Der trimmes lidt i pelsen.
Louis og Alonso.
Louis forrest og Alonso lægger op til leg.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden