Det er ti år siden L-kuldet blev født. Mor til hvalpene var Misty, og far var Tino, fra Torben og Dortemarie i Herlev.
Fødslen var ret dramatisk. De første fem hvalpe blev født lige efter bogen, men da nummer seks skulle ud, ville den ikke. Den sad skævt, og trods Mistys ihærdige forsøg på at presse hvalpen ud, lykkedes det ikke.
Vi aftalte derfor med Helle Christophersen fra Albertslund Dyreklinik, at vi skulle tage Misty og de fem hvalpe derind. Vi havde forudset kejsersnit, men Helle mente, vi skulle prøve at se, om ikke hvalpene kunne fødes normalt.
Det var hårdt for Misty, og i dag er vi sikre på, at vi straks burde have taget kejsersnit. Men i situationen valgte vi anderledes.
Under alle omstændigheder fik vi et skønt kuld hvalpe. 10 faktisk, men den hvalp, som forårsagede problemerne overlevede ikke.
De ni hvalpe har vi fulgt gennem årene. Tre har vi dog måttet sige farvel til alt for tidligt: Valde, Louis og Ludvig. Lukas har vi desværre ikke hørt noget fra, så vi ved ikke, om han lever endnu.
Kuldet fylder 10 år i dag, og derfor har vi bedt hvalpekøberne sende billeder og lidt historie om deres hund. Det kommer her. Tillykke til jer alle!
Bertha bor hos Christina og Bjørn.
Det er 10 år siden . . . vi fatter det ikke. Bertha er totalt på toppen men vi passer meget på hende, for det er som om hun ikke har forstået at hun er en ældre dame.
Hun pisker rundt og vil lege med de andre hunde og der er ingen der tror på at hun er 10 år.
Hun er stadig den der lidt forsigtige skødehund der ”taler” meget.
Vi griner tit over at Birte forudsagde at det var sådan hun ville blive da hun var helt lille og vi besøgte hende i jeres køkken.
Fordi det kunne Birte da ikke vide . . men det stemte på en prik :o)
Toddi bor hos Lis og Lars Bo.
Toddi er jo blevet en moden dame, sådan opfører hun sig for det meste.
Men når vi kommer hjem er det en lille vovse der vimser rundt om benene på os og piber og vuffer og kan slet ikke styre sin glæde.
Når hun får lyst til en godbid, pisker hun en stemning op, så vi har 2 skøre vovser hoppende rundt til skuffen bliver åbnet og de får noget (vi har nemlig også Nuller, hvalp fra Toddis kuld). Toddi er en super dejlig hund som alle elsker højt.
Billedet herunder viser Toddi med sin hvalp, Snowy (t.v.), som bor hos Birte og Jørgen.
Luna bor hos Tina
At tage billeder af Luna er ikke så nemt som man skulle tro. Hun er nemlig fuld af krudt i numsen, selv efter en tur i regnvejr.
Lucas kan heller ikke helt forstå at han for en gangs skyld ikke skal være med. De to hænger altid sammen, og ligger nærmest i ske.
Luna er den sundeste hund jeg nogensinde har haft. Så jeg håber at jeg har hendes selskab mange år endnu.
Billedet (t.h.) af de to halvsøskende er taget for nylig.
Molly bor hos Lene
startede som frisør-salon hund, hvor kunderne "bortførte" hende under klippeslaget.
Det betyder, at hun i dag elsker at komme i frisør-salonen.
Som 9 måneder gammel tog hun en indbrudstyv. Mens vi lå og sov på 1.sal lirkede han køkkenvinduet op, hun nærmest fløj ned ad trappen, larmede som en gal politihund, tyven så Molly, og valgte at stikke af igen af samme vindue, hvilke gjorde han flænsede sin skjorte og bukser, så han var nem at genkende på gaden.
Han fik 3 år i fængsel, da han havde været i 6 huse samme morgen.
Mine naboer har siden den morgen elsket Molly.
De sidste 5 år har vi boet i sommerhuset om sommeren, så dagen starter med en lang løbetur på stranden (uden snor). Så laver vi 5 minutters meditation - selv Molly ligger og kigger ud over vandet. Så er dagen ligesom i gang.
Hun elsker at være en sommerhus-hund. Her kommer hendes gener virkelig frem.
Egern, katte og en enkelt ræv har været forbi her. Hun kigger opmærksomt på dem, uden at skade dem. Men kommer de for tæt på, så siger hun: GET THE FUCK OUT OF HERE.. (hun er jo engelsk...)
Kunne blive ved, men en ting er sikkert, elsker hende over alt på jorden, hun er min soulhund. Glad for, at vi valgte hinanden for snart 10 år siden.
Alonso bor hos Birte og Jørgen, Kennel Blue Berry
Alonso var faktisk solgt til en familie i Jylland, men efter to måneder ønskede familien ikke mere at have ham. Han kom tilbage, og det blev hurtigt klart for os, at ham kunne vi ikke skille os af med.
Han er ene han blandt tre tæver, og det klarer han rigtig godt. Han er utrolig fornuftig, og han kan gå sammen med tæver i løbetid lige indtil højbrunst. Derefter finder han sig i at blive skilt fra dog med lidt piv, men når han får sin mad , så spiser han, og når lyset slukkes i soveværelset, ja, så sover han.
Han har rejst med os til Italien og Frankrig, men det bedste han ved er når vi tager til sommerhuset i Ålbæk syd for Skagen.
På det seneste er han blevet lidt mere stivbenet. Men hans nysgerrighed og mod på livet fejler ikke noget. Og så er han i øvrigt blevet næsten halvt labrador, efter de gange han er passet hos Lene og Kim og deres to labradorer. Her nyder han at være og har taget dem til sig som sin anden familie.
Alonso er den skønneste og sødeste hanhund, man kan tænke sig. Alle de familier, som siden har købt hvalpe hos os, er faldet for racen på grund af Alonso og hans charmerende væsen.
Glemte vi at sige, at Alonso i øvrigt er vild med bamser? Det fremgår vist af billedet herunder! Tre-fire i munden på en gang er hans glansnummer.
Til slut får I lige et foto af det samlede kuld, fotograferet ved 8-ugers alderen. Lige før de skiftede hjem fra os til jer.