Om torsdagen kom Tina fra Slagelse for at hente Luna hjem. I forvejen har Tina to OES'er - Silas og Lukas (som er bror til vores Maise). Tina har været hos os mange gange, mens vi har haft hvalpene. Hun passede dem bl.a. da vi forrige weekend var i Jylland for at aflevere de første hvalpe. Så Luna kender allerede Tina ret godt.
Fredag kom Valdes familie fra Bornholm. De brugte dagen sammen med Birte på at lære Valde bedre at kende og på at få noget at vide om børstning af en OES. Det er deres første hund, og de er meget opsatte på, at få succes. De havde Valde med ude at gå i snor, med ude at køre, på børstebordet osv.
Tidligt lørdag morgen tog Valde og familien med færgen til Bornholm. Tilbage havde vi Inca (øverst til højre).
Vi havde aftalt med Cristina og Bjørn, at de skulle vente med at få hende hjem til om søndagen, fordi der var fødselsdag i familien aftenen før.
Vi benyttede lejligheden til at tage Inca med på den første fællestur, nogen af hvalpene var på, med alle vores voksne hunde. Inca nød turen, fik snuset til lygtepæle sammen med de store, fik løbet hen og gjort kur til Moonie og fik set op til Magnus - den store han!
Søndag morgen kørte vi til Virum, hvor Cristina og Bjørn tog imod Inca.
Fredag kom Valdes familie fra Bornholm. De brugte dagen sammen med Birte på at lære Valde bedre at kende og på at få noget at vide om børstning af en OES. Det er deres første hund, og de er meget opsatte på, at få succes. De havde Valde med ude at gå i snor, med ude at køre, på børstebordet osv.
Tidligt lørdag morgen tog Valde og familien med færgen til Bornholm. Tilbage havde vi Inca (øverst til højre).
Vi havde aftalt med Cristina og Bjørn, at de skulle vente med at få hende hjem til om søndagen, fordi der var fødselsdag i familien aftenen før.
Vi benyttede lejligheden til at tage Inca med på den første fællestur, nogen af hvalpene var på, med alle vores voksne hunde. Inca nød turen, fik snuset til lygtepæle sammen med de store, fik løbet hen og gjort kur til Moonie og fik set op til Magnus - den store han!
Søndag morgen kørte vi til Virum, hvor Cristina og Bjørn tog imod Inca.
Det var lidt svært at sige farvel til Inca som den sidste hvalp (herunder). Når man bare har en hvalp i huset til sidst, knytter man sig rigtig meget til den, og hun blev lynhutigt en del af flokken. I det hele taget er det aldrig sjovt at skulle slippe kuldet. Men sådan er betingelserne jo, og vi føler os sikre på, at hvalpene har fået nogle rigtig gode familier, der passer perfekt til dem.
Der er aldrig garantier, når man har med levende væsener at gøre. Men vi har gode fornemmelser, og det har stor betydning i hundeopdræt.
Vi ønsker alle familierne til L-kuldet tillykke med deres hvalpe. Vi håber, I får et godt liv sammen med dem - og vil give dem det samme.
Der er aldrig garantier, når man har med levende væsener at gøre. Men vi har gode fornemmelser, og det har stor betydning i hundeopdræt.
Vi ønsker alle familierne til L-kuldet tillykke med deres hvalpe. Vi håber, I får et godt liv sammen med dem - og vil give dem det samme.
