De første dage efter en hvalpefødsel er altid præget af lige blandinger begejstring og bekymring. Selvom alt tilsyneladende er i skønneste orden, kan man ikke se sig fri for at tænke, at grænsen mellem liv og død er meget lille - for så små væsener på godt 400 gram.

Søndag måtte vi desværre reducere kuldet til fire tæver og fem hanner. Den lille tæve, som var årsag til fødselsvanskelighederne, trivedes ikke, som hun skulle.
Herefter er det gået fremad, og roen er ved at sænke sig over hvalpekassen.

Misty har haft feber efter den hårde fødsel, men det ser ud til, at hun i dag tirsdag er ved at få det betydeligt bedre.
Hun nyder sine ni hvalpe og passer dem perfekt. Efter at have ligget hos dem konstant de første dage, er hun nu begyndt at kunne gå lidt ud af kassen og sågar væk fra soveværelset, hvor de alle befinder sig. Hun har været med ude og gå tur sammen med vores øvrige flok, og det nød hun helt klart.

Hvalpene skulle i starten finde ud af, at man altså skal sutte og bokse for at få mælk ud af sin mor. Nogle af dem syntes, det var for hårdt, så de sov hellere, mens andre drak mælk. Derfor gav vi dem nogle få runder med hvalpemælk. Det fik dem alle sat i gang med at spise godt.
I dag har de alle taget flot på, så vi kan begynde at slappe lidt af og nyde Misty og hendes små.
Når de sutter, kan man se, når mælken lægges ned, for så vifter alle haler lystigt!


Tak for alle de mange hilsner, vi har fået i anledning af kuldets fødsel.