Jeannie og Tomas skulle på ferie i de varme lande, og vi fik fornøjelsen af at passe deres kæreste eje - Kevin, hvalp fra vores K-kuld.
Maise var begejstret over gensynet med sin bror, og Kevin faldt lynhurtigt godt til i flokken. Selvom det er nogle måneder siden, han har boet hos os, gik det over alt forventning.
Den første nat var lidt urolig, men siden gik det rigtig godt.
Kevin kom til os i fuld pels. Jeannie og Tomas havde dog haft problemer med filtre, og det var brændt godt og grundigt sammen for dem. De havde da også forsøgt at klippe lidt af de værste filtre væk. Men det var ikke nok.
Jeannie og Tomas havde fortalt os, at de havde bestilt tid for en klipning hos en hundeklipper. Vi ved af erfaring, at hundeklippere gør det med maskine. Det syntes vi var lidt barskt for en pelshund her i vinterkulden.
Derfor tog Birte saksen frem, mens Jørgen holdt og kom med opmuntringer til Kevin på børstebordet.
Han kom ud af det noget kortere, og vi blev enige om, at "K-kuldet" fremover må stå for "klippe-kuldet". Nu hvor både Kevin og hans brødre Lucas og Conrad også har fået saksen at føle.
Vi skal ikke opfordre andre til at gøre det samme. Men vi må samtidig erkende, at de 11 måneder gamle hvalpe filtrer rigtig meget lige nu, hvor de er i fuld gang med pelsskifte.
Hold ud! Børst med kam og karte hver tredie eller fjerde dag. Vær grundig.
Det betaler sig. Snart er skiftepelsen ude, og så bliver det hele meget lettere.
Hvis I har problemer med det, så ring til os. Et lille godt råd kan gøre underværker!
Misty
Maise
Kevin
Kevin og Maise på stranden
Magnus, Maise og Kevin
Maise
Misty i midten med to af hendes hvalpe, Maise og Kevin
Magnus
Maise, Moonie og bagerst Kevin
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden