Blue Berry’s K-kuld blev født 7. marts - eller rettere fra klokken 19 mandag aften til klokken 7,30 tirsdag morgen. Det var lang tid for Misty og temmelig anstrengende for hende. Men hun tog det forrygende, selvom der gik lang tid mellem veerne. Nogle gange ventede vi op til et par timer inden den næste hvalp blev født.
Vi fik ni skønne hvalpe. Tre tæver og seks hanner.
I dag fylder K-kuldet 12 år. Desværre er ikke alle hvalpene med til at fejre denne enestående dag, for vi har måttet sige farvel til Sazja, Keegan, Terkel og Conrad.
Men vi synes, det er flot, at fem af rødderne stadig er hos os og gør vores hverdag så meget dejligere.
Traditionen tro har vi bedt familierne sende lidt billeder og tekst om deres hund. Så her kommer en stor hyldest til Kevin, Lucas, Sigurd, Gizmo og vores egen Maise. Tillykke til jer alle.
Vi fik ni skønne hvalpe. Tre tæver og seks hanner.
I dag fylder K-kuldet 12 år. Desværre er ikke alle hvalpene med til at fejre denne enestående dag, for vi har måttet sige farvel til Sazja, Keegan, Terkel og Conrad.
Men vi synes, det er flot, at fem af rødderne stadig er hos os og gør vores hverdag så meget dejligere.
Traditionen tro har vi bedt familierne sende lidt billeder og tekst om deres hund. Så her kommer en stor hyldest til Kevin, Lucas, Sigurd, Gizmo og vores egen Maise. Tillykke til jer alle.
Jeannie Hansen skriver: "Kevin er stadig en frisk og glad hund. Kevin er ikke mærket af alderen og familien har planer om han skal med sydpå til sommer igen. Kevin giver så meget glæde og smil i hverdagen til store og små, Kevin går til svømning for at give ham motion der aflaster hans led, og han er en rigtig vandhund. Familien kan mærke Kevin er 12 år ved at han ikke er så hurtig, han bliver træt og sover mere end tidligere”.
Tina Groth Jensen skriver: "Lucas har det godt. Han er den glade og venlige hund han altid har været. Men alderen begynder at blive synlig. Han har svært ved at holde vægten og syn og hørelse er ikke hvad det har været. Han er dog sød ved alle, mennesker og dyr og vil gerne gå tur eller køre i bil. Selvom han ikke kan hoppe op i bagagerummet selv".
Sanne Pilgaard Jensen skriver: "Alt er vel taget i betragtning af at hun snart er 12 år, hun har gigt i bagpartiet og får nu piller mod det. Det hjælper heldigvis."
Carina Tolman skriver: “Sigurd har det godt. Han er lidt tung bagtil, men vores dyrlæge anbefalede en madras at lægge på, og det har gjort underværker.
Sigurd er glad, sød , kærlig og meget social. Sigurd "taler" meget, og foretrækker at få det sidste ord.
Han er begyndt at galpe, for at få alles opmærksomhed. Og beder vi ham tie stille brummer han og gør sig lækker.
Han har så meget personlighed og så er han verdens bedste hund og ven".
Sigurd er glad, sød , kærlig og meget social. Sigurd "taler" meget, og foretrækker at få det sidste ord.
Han er begyndt at galpe, for at få alles opmærksomhed. Og beder vi ham tie stille brummer han og gør sig lækker.
Han har så meget personlighed og så er han verdens bedste hund og ven".
Maise er stadig lige så fræk og hvalpet, som hun altid har været. Men benene vil ikke rigtigt, det som hendes hoved har lyst til.
Samtidig er hendes hørelse blevet dårligere, så der skal tales meget højt, når hun skal høre, hvad vi siger.
Maise har døjet med gigt i bagbenene i nogle år. Vi har klaret det med at give hende Metacam hver morgen. Det har taget smerterne. Men hun er svag i bagbenene. Hun kan stadig komme op ved egen hjælp, men hun falder let, og hun går ikke så stærkt som før.
Hidtil har vi taget hende med på ture til stranden og i skoven sammen med hendes flok. Men nogle gange har vi dog valgt at gå en kort tur med hende hjemme og så tage de andre med på en lang tur. Det er hun ikke glad for, for hun elsker sin flok, og hun er ubestridt fører for den. Alle har respekt for mor Maise.
Samtidig er hendes hørelse blevet dårligere, så der skal tales meget højt, når hun skal høre, hvad vi siger.
Maise har døjet med gigt i bagbenene i nogle år. Vi har klaret det med at give hende Metacam hver morgen. Det har taget smerterne. Men hun er svag i bagbenene. Hun kan stadig komme op ved egen hjælp, men hun falder let, og hun går ikke så stærkt som før.
Hidtil har vi taget hende med på ture til stranden og i skoven sammen med hendes flok. Men nogle gange har vi dog valgt at gå en kort tur med hende hjemme og så tage de andre med på en lang tur. Det er hun ikke glad for, for hun elsker sin flok, og hun er ubestridt fører for den. Alle har respekt for mor Maise.
