Det er altid en stor fornøjelse at arrangere den årlige Blue Berry juletur med efterfølgende frokost.
Hvert år deler vi denne dag i selskab med dejlige hvalpekøbere. Hvert år møder mennesker og vovser talstærkt op, og hvert år har vi en pragtfuld dag.
Sådan var det også lørdag den 8. december.
Vi mødtes på Hestetorvet i Roskilde. I år var vi ni OESer med familier, og nogle var kommet langvejs fra. Neo med familie kom fra Ystad i Sverige, og Jake kom med familie fra Odense.
Kit og Sofie kom fra Næstved. Ludvig med familie fra Slagelse. Lone og Per med Simba fra Farum. Toddi og Nuller med familie fra Hvalsø. Vi kom med Snowy, Maise og Alonso.
Vejret var fint. Solskin og let frost.
Vi gik traditionen tro en tur langs gågaden i Roskilde. En tur som godt kan tage lidt tid, for den store gruppe OESer vækker jo opsigt, og mange skal hen og klappe, fotografere, begejstres eller høre mere om racen. Vi blev bl.a. stoppet af en amerikansk turist, der var helt sikker på, at den race ikke fandtes i USA!. Der blev også tid til indkøb både på torvet og i de julepyntede forretninger.
Efter turen kørte vi hjem, til os I Herringløse, hvor Birte havde pyntet et kæmpe julebord og gjort huset juleudsmykket til dagen.
Her sluttede Arne, Susanne, Sofie og Uffe sig til selskabet.
Alle medbragte en ret til det overdådige frokostbord, som naturligvis inkluderede risalamande og mandelgaver.
Vi fortsatte med pakkeleg, og alle 22 omkring bordet blev fyldt med barnlig glæde ved at dyste om de medbragte pakker og til sidst stjæle dem fra hverandre. Da pakkerne blev åbnet, var det tid til at bytte, så alle blev glade for deres 'bytte'.
Til slut fik vi en kop kaffe og sad og hyggede ved bordene. Imens havde hundene været i gang under bordene (eller på skødet) eller ude i haven, hvor de nød at drøne rundt og lege i sneen.
Både mennesker og hunde var trætte, da dagen var omme.

Tusind tak til jer alle, der gjorde dagen til årets højdepunkt for os.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Vi fyldte godt på gågaden i Roskilde.
Mødestedet var Hestetorvet.
Snowy, Toddi og Simba.
Der snuses til de nye, som ankommer.
Det er længe siden kuldbrødrene Ludvig og Simba har set hinanden.
Dejligt gensyn med Ludvig og familien.
Sofie og Kit havde ladet Sofus blive hjemme.
Lis og Lars hilser på Jake, Anne og Ann-Sofie.
Toddi, Nuller og Jake.
Maise og Neo.
Der skal tages et foto af holdet.
Per er fotografen her.
Snowy og Ludvig med familier.
Forbipasserende hilser på Nuller.
Simba møder Westie.
Nuller og Toddi på lørdags-markedet i Roskilde.
Neo, Alonso, Maise, Snowy, Toddi, Simba, Jake og Nuller. Ludvig og hans familie var kørt i forvejen til Herringløse.
Vi mødtes hos os i Herringløse til frokost og pakkeleg.
Der spilles om de mange flotte pakker.
Bordet er ved at være ryddet.
Cecilia, Erik og Mie.
Erik er (næsten) tilfreds med gave-udbyttet!
Neo mente, det var tid til at sidde på skødet.