Så var det blevet dagen for vores juletradition: Gåtur i Roskilde med efterfølgende fællesfrokost i Herringløse.
11 OES'er og deres 14 ejere mødtes lørdag den 6. december på Hestetorvet.
Hundene fik hilst på hinanden, og så gik vi ad gågaden ned mod Stændertorvet. Det gode vejr havde lokket rigtigt mange mennesker på gaden. Der var stor interesse for at høre om racen og stor lyst til at klappe. Større end vi før har oplevet – og Roskilde er ellers en by, hvor hundene altid bliver positivt modtaget.
På Stændertorvet var der marked med mange flotte boder – og også mulighed for at få et glas gløgg.
Efter turen kørte vi til os i Herringløse, hvor hundene fik mad og vand, og vi gik i gang med julefrokosten, som alle havde bidraget med. Ris à l'amande med mandel og mandelgaver sluttede frokosten.
Derefter var der 'pakkeleg' og alle blev som børn på ny. Der blev kæmpet om pakkerne, hvor især Herdis' flotte julekugler og urtepotteskjulere var i høj kurs.
Dagen sluttede med kaffe og hjemmebag.
Tak til alle jer der deltog og gjorde dagen hyggelig og sjov.
Imponerende, at I kom fra både Odense, Kerteminde, Tåsinge, Hvalsø, Farum og sågar Ystad i Sverige for at være sammen denne dejlige dag.
Nogle måtte melde afbud pga. influenza, og andre havde andre arrangementer den dag, men vi håber at se jer til næste års juletur.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Simba, Tiffany, Alonso, Maise, Nanna, Toddi, Nuller, Snowy, Neo, Ziva og Jake på torvet i Roskilde.
Alonso, Snowy og Tiffany.
Neo, Nanna og Maise.
Tiffany hilser på Ziva.
Jake kommer og hilser på Neo.
Ziva, Jake, Toddi og Nuller hilser på forbipasserende.
Tid til at klappe og få en snak om racen.
Man bliver træt af de mange indtryk: Tiffany og Maise.
Neo fra Ystad møder en dansker!
En pige fik lov til at holde Maise.
Einar, Bodil og BIrte får et glas gløgg.
OES'er på gågaden.
Toddi, Nuller og Jake.
Frokost hjemme hos os. Her venter vi på ris à l'amande.
Så er det tid til pakkeleg.