Den årlige juleudstilling i OES-klubben fandt sted sidste weekend i Køge.
Salen var flot pyntet, der var juletræ, julemusik og julegodter til alle.
36 OESer var tilmeldt, og selvom der var enkelte afbud, var der rigtig mange, flot børstede hunde at se på.
Vi havde tilmeldt Maise, der var lidt tyndpelset efter at have leget med hvalpene i flere uger. Og hun syntes ikke om at blive udstillet, så Lene, der handlede hende, kom på en hård opgave. Maise fik en ren 1. præmie og en pæn kritik. Vi ved nu, at det er nødvendigt med ringtræning!
I pausen optrådte Sessa med Dusty og Henriette med Rosa i dogdancing til julemusik.
Som opdrætter af Dusty (Blue Berry’s Harvest Moon fra vores H-kuld) var det dejligt t se, hvordan den store, snart 10 år gamle OES nød at optræde. Rigtig flot show – og i øvrigt Dustys sidste, har Sessa sagt.
Dagen sluttede med fælles julebuffet, taler og uddeling af pokaler samt lodtrækning om flotte gaver.
Det var Lisas sidste udstilling som ”showmaster”. Rigtig trist, men tak for dit fantastiske engagement gennem mange år.
Til slut en tak til familien Agerup fra Norge, som har taget alle billederne her på siden.
Lucky, Maise og Foxy - tre halvsøskende med samme far: CH Dreamdancers Ballantines.