Kødben - godt for hunde!
Øverst er det Anton, nederst Lunte der gnaver.
Anton på børstebordet. Lunte i havebedet.
Anton og Lunte er nu syv uger og vejer begge 7 kg.
Der er fuld fart på, og alt skal i munden - blade, jord, blomster m.m. - så vi har lige så meget fart på med at fjerne snegle fra haven, indhegne bede med farlige småsten og i det hele taget holde øje med, hvad de to nu er i gang med.
Torsdag blev de mikrochipset. De sagde ikke en lyd. Det er dejligt, at hvalpe nu kan nummereres uden smerte og ubehag i modsætning til øretatoveringen.
Til venstre er de to i gang med at se, hvem som kan stjæle kødbenet fra den anden.
Herover er det Anton på undersøgelsestur i havens afkroge. Herunder er der gang i legen, som er blevet mere jagtpræget på det sidste.
På skovturen lørdag kunne de to gå lidt længere med de store end sidste gang vi var afsted. Men det med halsbånd og snor er altså stadig lidt svært.
Nætterne har vi fået lidt styr på. Vi fandt ud af, at bare hvalpene er tæt ved os og de øvrige hunde om natten, er der kun få problemer. Derfor har vi at et hegn midt i soveværelset. På den ene side ligger husets voksne hunde med undtagelse af mor Misty, som ligger på den side af hegnet, hvor også hvalpene går.
Derfor er der nu fred fra kl. 23 til ca. 6 om morgenen. Så begynder hvalpene nemlig at blive sultne og vil have mælk fra mor.
Og mælk er stadig hvad de foretrækker. Men vi arbejder ihærdigt på at få dem til at spise det opblødte tørfoder med et drys hakket kød eller andet godt på.
Det skulle jo nødigt ende med, at Misty skal rejse mellem Vejle og Ærø i al fremtid for at fodre de to med mælk!
For vi nærmer os jo betragteligt det tidspunkt, hvor Anton og Lunte skal skifte familier og ud til deres nye hjem.
Næste weekend er de otte uger.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden