Den forløbne uge har endnu engang været begivenhedsrig.
Hvalpenes jagt- og bytte-instinkt er vågnet. Mest hos storebror (med sort aftegning).
De er begge to nysgerrige over for nye ting. De løber efter bolde, bærer rundt på ting og rusker i Mistys tøjbamser.
Renlighedstræningen er også i gang. De er faktisk blevet temmeligt gode til at nå ud i haven, inden de sætter sig. Total konsekvens er der naturligvis ikke i den nye rutine, men det er en lovende begyndelse.
Ugen har også budt på besøg af familie, venner og kolleger - som skulle hilse på de to rødder. Voksne og børn i alle aldre har nusset med hvalpene, siddet hos dem og holdt dem. Det har været godt for hvalpene, som elsker at blive leget med - og forhåbentlig også for dem, som har besøgt os!
Ugen har også budt på ture i haven ved aftenstide og små hilseøvelser med vores andre hunde og med katten Rumle.
Misty giver stadig mælk, men er begyndt at sige fra. De to har spidse tænder, og vi nærmer os tiden, hvor mors mælketår er en saga blot. Men de to kan nu bedst lide det. I stedet har vi intensiveret fodringen med opblødt hvalpetørkost, hvalpemælk, kød i forskellige varianter osv.
Men er der noget bedre end mor Misty at tumle sig med...
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden