Utroligt, hvad der kan ske på en uge. I kan formentlig se det på billederne nu og for en uge siden. Hvalpene vokser godt og grundigt og er ved at få form som rigtige små hunde.
De vejer stadig godt til. Vi har prøvet at holde Misty så meget væk fra dem som muligt og i stedet fodre med tørfoder opblødt i kogt vand, vi har tilsat mælkeerstatning for at få det til atglide lettere ned, men nej. Først da vi købte råt, haket oksekød, gik det. Alligevel vil de helst have Mistys mad!
Det er også svært at skulle holde hende væk fra de to. De har brug for hinanden.
De seneste par dage har stået i opdragelsens og udviklingens tegn.
Når hvappene er fodret, ligger Misty og leger med dem og lærer dem, hvordan rigtige hunde skal lege - med poter og snuder, gøen og brummen. Hun ruller sig om på ryggen og nyder det.
Når de bliver for frække, får de det at vide.
De to vil gerne slås - naturligvis. Det gør hvalpe. Men Misty stopper for meget optøjer i hvalpegården. Det vil hun ikke acceptere. Med et blidt puf med snuden og en kraftig omgang slikken til den værste slagsbror, får hun det effektivt stoppet.
Hvem af de to hanner, som er mest dominerende, er svært at afgøre. Det skifter dag for dag. Storebror, med den sorte øjeaftegning, er nok frækkest og mest direkte i sit udtryk. Men han er også mere pjevset og lidt pyldret over for nye oplevelser.
Lillebror med det hvide hovede er mere stilfærdig, men finder sig ikke i noget. Og han kan godt finde på at give storebror en tur!

Læs videre!

Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden