Der er sket store forandringer siden sidst. Misty forlader nu hvalpekassen i længere tid, så hun er med på skovture sammen med resten af flokken. Det er hun glad for, men også glad for at komme tilbage til sine børn.
Misty mener også, at nætterne er tiden, hvor de to skal opdrages. Hvor hun før lagde sig op til dem, hver gang de pev, ligger hun nu på afstand og betragter dem, mens de skriger - besluttet på, at de kun skal fodres hver 4. time. Hårdt og retfærdigt! Og sikkert fint i det lange løb.
Hvalpene mangler ikke noget. Hvor hvalpe normalt tredobler deres vægt på to uger, har vores J-er næsten firedoblet deres. Men det bliver reguleret, når de rigtigt kommer på benene, og vi overtager fodringen.
I anledning af hvalpenes to-ugers dag har de fået en bamse, og det kan nok være, den blev undersøgt - og senere brugt som sovepude.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden