Lunte er flyttet til Ærø i det sydfynske øhav. Her bor han i et dejligt bondehus i Marstal sammen med familien Falch - og ikke mindst Victor (som er fra vores I-kuld). Inden familien Falch skulle have Lunte, var der lidt spekulationer om, hvordan det nu skulle gå. Victor var vant til at være enehund. Ville han være glad for, at der kom en ny lille hund i huset, som tog en del af opmærksomheden? Det har vist sig at gå over al forventning. Victor har taget Lunte til sig som sin egen. De to leger med hinanden og udforsker havens kroge sammen. Lunte elsker Victor og skal naturligvis være tæt ved ham hele tiden og helst sove lige op af ham. Victor er en hanhund på to år, og i sin anden dominans-periode. Fællesskabet med Lunte har taget broden af brummeri og dominans. Victor er som forvandlet, og det har alle det naturligvis helt fint med. |
|||||||
Victor og Lunte (på ryggen lige bag ved Victor!) tager en time på øjet. | Victor og Lunte er så glade for hinandens selskab. | ||||||
Tilbage Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden |
|||||||