Hyrdning
Søndag den 4. september havde klubben indbudt til "Hyrdedag" hos Anne Egede i Jægerspris.
10 OESer deltog, Simba dog kun den sidste time.
Dagen blev indledt med kop kaffe, mens Anne fortalte om, hvad dagen ville byde på.
Først hilste hundene på hinanden, dernæst skulle de stå "stop," mens Anne ledte en stor flok får til den nederste fold. Det gik næsten godt - kun to får smuttede forbi, hvor Alonso stod.
Så skulle menneskene to og to agere hund og hyrde for en lille flok får på bare tre stk. Ret så kondikrævende.
Så var det hundenes tur til at møde fårene både på græsfolden og i en roundpen.
Efter frokost blev vi tre og tre med hund i snor (af hensyn til fårenes sikkerhed) sendt ind i en stor fold til en stor flok får.
Her skulle vi med fælles hjælp lede fårene ind i et lille aflukke. Det var spændende at se fårenes reaktion på hundene, og hvordan man ved hjælp af hundene stille og roligt kunne lede flokken ind i aflukket.
En dejlig dag med mange udfordringer for både hund og fører.
Særlig imponerende var det at se lille 9 måneder gamle Hunter, der overbevisende viste, hvordan man går i balance med en flok får i en roundpen. Også Balou klarede flot at gå i balance.
Alonso og Birte sluttede dagen med at hjælpe Anne og hendes hjælper Birgit med at indfange de to løsslupne får.
Det var en meget træt Alonso - og Birte - der kom hjem til vores egen flok.
Tak til Anne og Birgit for en lærerig og dejlig dag.
Er der nogen, der har lyst til at prøve mere, eller prøve for første gang, kan Anne kontaktes på: egede@olsen.tdcadsl.dk
Tak til Uffe for en del af billederne.