Vi har alle sammen købt os en hyrdehund. For de fleste af os er det derfor spændende at finde ud af, om vores hyggehund rent faktisk også har de oprindelige evner i behold.
Interessen for at være med til hyrdeinstinkt-test hos Anne Egede i Jægerspris var derfor stor.
Søndag formiddag mødtes vi med 10 OESer og 1 Bouvier des Flandres hos Anne. Fælles for alle hundene var, at de aldrig har været sat på får tidligere. Anne forklarede først lidt om dagens forløb. For at vi skulle fatte, hvad hyrdning gik ud på, tog Anne menneskerne og delte os op i en ’fåreflok’, ’fem hyrder’ og ’fem hunde’. På den måde skulle hyrden på skift lede hunden, så den hyrdede fårene. Det blev ret kaotisk og viste, hvor svært det er at hyrde.
Så blev det de rigtige hundes tur til at møde rigtige får i den lukkede round-pen. Nogle gik forsigtigt til værks, og det opfattede fårene straks og stampede i jorden. Andre var straks tændte, og ville jage fårene rundt i indhegningen.
Sideløbende arbejdede andre hunde og førere tog og to ude på den store mark med, stille og roligt, at forsøge at flytte en flok moderfår med lam fra den ene ende til den anden.
I round-pen’en satte Anne tre får ind i et lille indelukke, mens hundene på skift blev sluppet løs uden for dem. Her handlede det om at få hunden til at gå i balancen – at stå front mod fårene, mens hyrden stod modsat. Ikke mange OESere fattede det, mens Helle Bouvier var hurtig til at finde fidusen.
Efter en hyggelig frokost, blev der igen arbejdet i round-pen’en med får, mens andre – 3-4 ad gangen – skulle prøve at få en flok får på den store mark rundt om en lille mose. Det var slet ikke så let, og der skulle virkelig samarbejdes med hundene.
Dagen sluttede med, at hundene blev sluppet løs sammen med fårene inde i round-pen’en, mens Anne holdt de mest ivrige hunde på afstand af fårene med en rive.
Det var en dejlig dag, og alle fik et godt indtryk af en hyrdehunds arbejdsopgaver og det at ’læse’ fårenes reaktioner.
En stor tak til Anne og hendes assistent, Jonna, for en rigtig hyggelig og lærerig dag.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Ute med Fuzzy foran fåreflokken på den store mark.
Lis og Fnuggi kigger fårene an.
Tina med Luna på vej til at møde fårene.
Birte med Alonso. Han syntes fårene skulle jages rundt.
Karin og Silke var helt henne og hilse på fårene.
Kit og Sophus. Han var ikke så modig, men interesseret nok.
Susanne med Yenko - og Anne med fårene.
Alonso har fuld fart på, mens fårene er i indelukket.
Karen og Cashew kigger på fårene.
Monika med Fie. Fie var lidt forsigtig i starten.
Men da Fie blev sluppet og fårene løb rundt, var hun mere tændt.
Birte skal holde Alonso, så han ikke jagter fårene rundt på marken.
Helle og Dipsy laver en smuk balance-opvisning.
Tina og Lis med vovser flytter fårene rundt på marken.
Helle og Dipsy kommer - lad os komme væk, tænker fårene!
Holdarbejde - Helle, Karin og Birte.