Vi havde indbudt til 1 års fødselsdag for N-kuldet og 3 år for L-kuldet hjemme hos os i Herringløse.
Selvom N-kuldet allerede var blevet fejret på vores børstedag ugen før, ville de gerne mødes igen i haven.
Denne gang kom også Murphy. De fire store hvalpe Simba, Luffe, Ludvig og Murphy nød hinandens selskab i haven og på en gåtur ud over markerne.
Vi er imponerede over, hvor søde sådan nogle halvvoksne hanner er ved hinanden, når de mødes. Dejligt!
Lis kom uden Toddi, der var gået i løb, så Alonso var ene om at repræsentere L-kuldet. Men Lis havde et foto med af Toddi!
Lis havde også bagt en skøn lagkage, så der blev rigtigt fejret fødselsdag.
Lidt ringtræning og lidt børstning blev der også tid til.
Tak til alle for en dejlig dag, og en stor tak til Herdis og Lis for jeres hjælp med Simba, som i øjeblikket er på ferie hos os, mens Lone og Per slapper af nede i de varme lande.
Simba, Ludvig og Luffe ud over stubmarkerne.
Toddi kunne ikke komme på grund af løbetid. Men Lis tog et foto med af hende i stedet!