Misty -
vores
2. præmie
-hund!
Lørdag den 13. september var der udstilling i Sofiero i Helsingborg, Sverige.
Der var kun tilmeldt syv OESer - heraf to danske, nemlig Rosa og vores Misty. Dommer var allrounderen P. Poduschka-Aigner fra Østrig.
Henriette gik først i ringen med Rosa og klarede sig fint. Det blev til 1. præmie med HP (hæderspris).
Misty havde Lene i den anden ende af snoren, og selvom vi syntes, Misty så dejlig ud, var dommeren af en anden opfattelse. Misty fik et blåt bånd og dermed en 2. præmie.
Nå, men sensommervejret var dejligt, og frokosten super. Lene havde smurt lækre sandwiches, og Herdis havde pillet fjordrejer til os. Kan man forlange mere? Og så var det i øvrigt den samme dejlige hund med en super type, vi kørte hjem med. Beat that!
Bedst i racen blev - fuldt fortjent - Charlie, Monikas herlige hanhund og en af Mistys gode venner hinsidan! Et stort tillykke.
Da vi kom hjem, hev vi hele baduljen en tur i Hareskoven. Det var noget, der pasede Misty bedre end at tage på udstilling. Og Moonie, Meggie, Magnus og Me-Too (som vi har i øjeblikket) nød det i fulde drag, mens vi tobenede fik tid til at plukke Karl Johan svampe og nyde det dejlige vejr.
Charlie blev bedst i racen. Fuldt fortjent. Tillykke til ejer og handler, Monika!
Herover er det Henriette med Rosa. Til højre: Lene løber med Misty, og nedenunder er det den østrigske der charmerer Misty...;-)

Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden