Her i starten af året har vi arrangeret en række ture i skoven og ved stranden for vores hvalpekøbere og gode hundevenner.
Den første tur fandt sted lørdag i Hareskoven. Vejret var gråt og mørkt, og det regnede lidt . Men humøret var højt, og der var i hvert fald stor glæde at spore hos de hunde, der kom: Terkel, Alma, Fie, Mishka og vores egne Maise og Alonso.
Alma lagde ud med at få ordnet tropperne, og Maise skulle lige tjekke sine hvalpe – Mishka og Fie. Alonso fik lidt skæld ud, fordi han ville lege med de to hvalpe. Men så gik det ellers ud i den store skov.
Vi gik en god times tid og havde det herligt. Når hundene syntes, det blev for ensformigt at gå og snuse i skovbunden, tog de nogle gevaldige løbeture ind mellem træerne.
De nød det!
Efter turen hyggede vi os med kaffe, the og Elenas hjemmebagte kage og lækre russiske horn.
Hundene var trætte og godt beskidte. Men de havde haft en god oplevelse.
Vi mødes igen i februar ved stranden og håber, at endnu flere får lyst til at tage med.
Mishka og Fie nød at løbe for fuld fart gennem skoven.
Vi venter på de sidste. Forrest Alma og bagved Fie.
Mishka, Alma og Fie.
Fie og Mishka.
Fræs gennem skoven.
Forrest Alonso og Maise. Alma og Mishka snuser og Terkel kigger.
Fie, Terkel, Alonso, Maise og Mishka.
Alle nød turen gennem skoven.
"Kommer I ikke snart....!"
Slut med kaffe, the og kage + en lille en.