Der var inviteret til hyggetur 18. marts, i Hareskoven hvor hundene må være løse.
Foruden de tre arrangører kom familien Nordby fra Roskilde med deres to OESer.
I alt var der syv OESer, og de og deres fire familier havde en dejlig tur rundt i skoven. Vi sluttede med kaffe, chokolade og hjemmebag.
De tre unge hunde Maise, Conrad og Whiskey nød at fjolle rundt og lærte at begå sig i flokken.
De to gamle, Moonie og Goofie, luntede roligt med, mens Misty foruden de tre lømler også skulle opdrage lidt på Iris, som hun jo var legetante for fire år tidligere (Iris er Moonies hvalp fra I-kuldet).
Undervejs ved en rasteplads mødte vi en 12 1/2 år gammel OES han, som sammen med sine mennesker sad og nød den dejlige forårssol. Det viste sig, at familien var fra Holland og på besøg i Danmark.
Næste OES-arrangement er en pelsplejeaften i Rødovre den 18. april.
Her håber vi på et noget større fremmøde!