OES-klubben havde inviteret til grillaften i Hareskoven, men vejret bød på byger og var koldt og blæsende. Så vi valgte at aflyse.
Udover de to arrangører havde fem familier tilmeldt sig til aftenen, alle fem med hvalpe fra vores sidste kuld. Derfor var det naturligt at ændre planerne til en hvalpeaften med grillhygge hos os i Herringløse, hvor vi kunne spise indendørs.
Lucas, Terkel, Conrad, Kevin, Gizmo og Maise, som nu er blevet fem måneder, nød gensynet og legede hele aftenen, mens vi mennesker grillede, spiste og snakkede.
Fem måneders alderen er tid for tandsskift. Vi benyttede derfor lejligheden til at tage hvalpene på børstebordet og kigge dem efter.
Som opdrætter er det dejligt at følge hvalpenes opvækst, og vi nød da også mødet med de fem velplejede og velfungerende hvalpe.
Tak fordi I kom, og tak til Carina og familien Rossner, som havde taget initiativ til grillaftenen, og som kom og hyggede sig med os i Herringløse.
Nogle uger tidligere holdt vi pelspleje og ringtræning for hvalpene. Her kom Kvin, Conrad og Sigurd.
Ringtræning betyder at øve sig i at udstille sin hund. Det er slet ikke så let, når hvalpen knapt er fem måneder, og kuldssøskende står lige ved siden af.
Vi havde ikke set Sigurd, siden han flyttede hjemmefra, og det var dejligt at se, at han også udvikler sig godt og trives flot med familiens tre drenge.
Magnus ude for at se til hvalpene.
Det var herligt at gense hvalpene, som havde det rigtig godt sammen.
Terkel på børstebordet for at se, hvordan hans tænder ser ud. Både han og de øvrige hvalpe har et fint tandskift, og er i øvrigt herligt velplejede.
Sigurd sammen med Oliver og Oscar.
Ringtræning er svært, når man hellere vil lege.