Herefter tog vi til Apt i Luberon-kæden, hvor vi havde lejet en feriebolig for en uge.
Et skønt område, hvor vi gik mange dejlige ture. Også i bjergene, hvor Snowy forstod, at man nogle gange måtte være 'voksen' og forsigtig og lytte til sine mennesker, når de krævede det. Bjerge er ikke ufarlige at færdes i, og Snowy fattede hurtigt meningen. Også selvom vi bl.a. gik i Cedertræ-skoven, hvor der nogle steder helt oplagt var gode lugte og færd efter vildsvin.
Alonso havde prøvet det før, og opførte sig helt fornuftigt.
Sidste uge lejede vi hus i Rhône-området
Tilbage
Kennel BlueBerry forsiden
Nyhedssiden
Huset vi lejede i Apt havde en pragtfuld terrasse, hvor der var udsigt over Grand Luberon. Snowy nød at være der.
Mourre Negre i baggrunden. Forrest Alonso og Snowy.
En gåtur ad en smuk sti, vi har gået på flere gange før.
Grand Luberon og den lille by Auribeau.
Snowy og Birte på café i det skarpe hjørne af Bonnieux.
Samme lokalitet - Jørgen med Snowy og Alonso - og to café au lait.
Gåtur i Apts snævre gader.
Snowy børstes. Det er hårdt uden børstebord!
Lidt sol på terrassen, før regnvejret trak op.
Petit selection de fromages de Chèvre.
Et af de forrygende smukke steder på toppen af Luberon er Cederskoven. Her fra er en dejlig vandretur langs Les Rocks des Bancs.
Snowy og Alonso på usikker grund. Vi skal op ad en stejl klippeskråning, og så gælder det om at være forsigtig.
Tilbage ved parkeringspladsen fandt vi et skønt sted at holde picknick. Det var blevet varmt, og hundene nød at ligge i skyggen.
Der er en dejlig swimmingpool til huset vi lejede i Apt. Vi var bange for, at Snowy skulle dratte i. Men også her viste hun sig fornuftig.
Skøn aften efter en dejligt dag.
Jørgen har hentet friske baguettes, Birte luftet hunde og lavet kaffe.
En gåtur i Buoux inde i Luberon. Snowy drak vand af floden.
Tid til at besøge det gode lille marked i Bonnieux.
Rousillon er kendt for sin okkerfarvede jordbund og klipper. Her skulle hundene være i snor.
Efter en forrygende tur i okkerlandskabet var det tid til en skål hundevand og et par forfriskninger til de to-benede på caféen i Rousillon.