Vi forlod Helle, Jørgens mor og Karoline og Maria for at køre mod Nyons. Her har vi flere gange lejet et dejligt hus, som ligger tæt ved vinområderne i Rhône og midt i skøn natur.
Det blev til dejlige gåture med hundene, køreture til vingårde og efterfølgende picnics. Det blev til slentreture i Nyons by, til markedsbesøg og meget mere.
Vi tog hjem tidsnok til at nå fødevaremessen i Svendborg havn. Det havde vi lovet Bodil og Einar og glædede os til. Men vi glædede os naturligvis ret meget til at se Misty igen.
Hun havde nydt ferien hos Lunte og Victor, og især hendes søn Lunte var så glad for at have hende omkring sig. De havde badet, gået ture og hygget sig.
Tilbage
Kennel BlueBerry forsiden
Nyhedssiden
Hvor er det skønt med så godt et sted at få sine hunde i pleje. Misty er blevet for gammel til de lange bilture, og selvom vi nyder at have hundene med sydpå, må man jo ind i mellem spørge sig selv, om det er for hundenes eller vores skyld, at vi bringer dem ned til sydens varme og de mange kilometer bag i en bil.
Måske prøver vi næste gang i tur uden hunde. Om gode venner vil!
Tak til Bodil og Einar for pasning af Misty. En pasning der var så god, at Misty var fornærmet over at komme hjem og Lunte lå sur flere dage derefter.
De første par dage var det ret køligt, og vi var indendøre.
Men med en trøje på, kunne vi rykke ud på terrasserne.
Søndagsmarked i Nyons.
Birte og vovserne i centrum af Nyons.
Mistralen bragte varmen, og vi rykkede udenfor.
Ruinen i Châteauneuf-du-Pape.
På tur i klipperne ved Lirac.
I Lirac har vi vores faste picnic-sted.
Mistralen blæste stadig, men solen var på himlen!
Oliventræer får fint besøg.
I Les Dentelles fandt vi et spisested midt i en vinmark ved Montmirail.
Maise og Alonso hyggede sig i hinandens selskab.
På besøg hos vinproducenten Chaume-Arnaud i Vinsobres.
Tid til at pakke bilen og køre mod Lörrach.
Der var over 30 grader, da vi nåede Lörrach og biltoget.
Jørgen og hundene indenfor til nedkøling ved stationen i Lörrach.
Birte i togkupéen med Maise og Alonso, inden toget kørte os og bilen til Hamburg.
Misty lærte at svømme i sin ferie på Tåsinge.
Misty i vandet og Kristina, Einar og Rasmus i vandkanten.
Misty med sin søn fra J-kuldet, Lunte. De to nød virkelig hinandens selskab i ferien. Og var triste over at skulle skilles bagefter.