Onsdag den 28. maj begyndte vores sommerferie. Meggie flyttede til Søs og Poul i Gl Holte, mens Misty og katten Rumle flyttede til Lene. Med os kom Magnus og Moonie.
Første stop var hos Jaqueline van Riet, Kennel Sparkle Square, i Holland. Her så vi et kuld dejlige 8 ugers hvalpe, som vi havde lovet at se lidt nærmere på. Jan og Sandra fra Danmark skulle nemlig ned og hente en hvalp her dagen efter.
Billederne viser først det store kuld hvalpe. Herunder til venstre er det Molly - den yndige tæve, Jan og Sandra valgte dagen efter. Et valg vi var helt enige i!
Molly bor nu i Ringsted, og det bliver spændende at følge hendes opvækst.
Vi overnattede hos Jean og Rinus (Kennel Wobbling Sound) og mødte her Me-Too's far, Dodger (som ses nederst til højre), hendes mor Nanok (herover) og søster, Lotus, (øverst til højre).

Dagen efter gik turen sydpå til Provence. Vi gjorde et enkelt hotel-holdt, inden vi sluttede i Regusse i Var-distriktet, hvor vi for femte gang boede i det skønne hus, der ejes af Gitte og Lau fra Frederikssund. Vi boede her i to uger og nød Provence i hedebølge - hver dag med sol og temperaturer stigende fra 28 grader første dag til 36 grader, da vi drog hjemover.
Se billederne fra ferien.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden