Det var imponerende så hurtigt, Misty accepterede rejselivet med nye luftesteder, nye sovesteder og nye spisesteder m.m.
På første rasteplads mente Misty, at hun skulle ud og hilse på alle de mennesker og hunde, der var der - ligesom hun plejede derhjemme. Men som dagen skred frem, og vi gjorde holdt på nye rastepladser cirka hver anden time, fandt hun ud af, at man ikke nødvendigvis behøver hilse vildt og voldsomt på alle.
I Frankrig boede vi i lejede huse, som alle havde 'haver' omkring sig. Det blev base for os og hundene, når dagens oplevelser skulle bundfælles. Og oplevelser blev der rigeligt af.
Vi gik ture i bjergene, besøgte byer, var på markeder og på besøg på vingårde. Men hele tiden med hensyntagen til Misty og Magnus. Og til at temperaturen i sidste halvdel af ferien var 36 grader i skyggen.
Misty lærte at bade (soppe rundt), når lejligheden bød sig ved bl.a. S. Croix søen i Var, og under Pont du Gard aquadukten i Gard.
Under Pont du Gard blev der tid til en lille badetur, men hundene måtte i snor, for der var mange mennesker, der havde benyttet sig af samme mulighed.
På en tur med damptoget fra Anduze og ind i Cevennerbjergene, mente Misty, at hun måtte op på Jørgens skød for at se, hvad der skete uden for.
Verden ser anderledes ud her oppe fra en flot hvid klippe i Les Baux de Provence, mener Misty og Magnus.
Birte nyder frokosten for foden af bjergkæden St. Victoire i nærheden af Aix-de-Provence. Forinden havde vi gået en dejlig tur i bjergene, mens Mistralen blæste forfriskende.