Mulle, Coco, Mishka og Minos - fire M-kuld hvalpe på besøg.
Det er ved at være en måned siden seneste opdatering af hjemmesiden, så her kommer lidt ord og en del fotos fra februar, som i høj grad har været præget af kontakt til nogle af hvalpene fra vores kuld.
En dejlig solrig lørdag mødtes vi med Mishka (M-kuldet), Elena og Lars i hundeskoven Stenholtvang ved Hillerød.
Efter en dejlig tur gennem skoven, hvor hundene må gå løse, bød Lars og Elena på kaffe og kage.
Solen varmede, og vi fik en klar følelse af, at foråret er på vej.
Maise, Alonso og Mishka hyggede sig i skoven. På billedet øverst til højre er det Maise, Mishka, Alonso og Misty + Jørgen og Lars.
Men sådan gik det nu ikke. Med vinterferien kom sneen.
Vi havde sagt ja til at passe Minos i godt en uge og Coco i tre dage (begge fra vores M-kuld), mens deres familier skulle på skiferie.
De to "hvalpe" nød at lege sammen, godt overvåget af deres mor Maise. Også Alonso deltog ivrigt i legen.
Om søndagen kom Fie og Mishka (begge fra M-kuldet) på besøg. De fire, ni måneder gamle kuldsøskende fik rigtig leget og gået tur på markerne uden for vores have.
Mishka og Mulle leger på marken. (tre fotos).
Mulle, Maise, Minos, Mishka og Coco.
Gyrithe, Birte, Elena, Lars og hundene.
Mishka roder i de isdækkede vandpytter.
Maise har fået færden af noget spændende.