Der blev flittigt fotograferet. Her er det vinder klassen i Open Bitch: svensk-amerikanske Ch Villas Cruella At Dizzny, russiske Ch Griland Beauty Bear og græske Ch Rollingview Aryakas Elektra.
Crufts – verdens største hundeudstilling – foregår over fire dage, torsdag til søndag i marts måned i Birmingham, England.
14.000 hunde var tilmeldt årets udstilling. Heraf 168 OESer, som blev bedømt om søndagen af Mrs. F. A Somerfield.
Herdis, Yrsa, Lene og Birte tog det tidlige fly fredag morgen, og allerede kl. 11 var vi på vores hotel midt i Birmingham.
Resten af dagen kiggede vi på byen med dens mange forretninger og markeder.
Lørdagen tilbragte vi på udstillingen, hvor vi så på de utallige boder med alt til og om hunde.
Søndagen blev tilbragt omkring OES-ringen, hvor også Lisa, Dortemarie, Bendte og Johnny fra Danmark sad sammen med OES-mennesker fra rigtig mange andre lande.
Kvaliteten af de fremmødte OESer var meget svingende, og da hundene jo skal kvalificere sig for at kunne deltage, kunne man undre sig over, hvordan det var lykkedes for nogle af de unge hanner.
Af de fremmødte OESer var de 22 fra udlandet. Rusland, Tyskland, Grækenland, Sverige, Canada, Østrig, Belgien og Ungarn var repræsenteret og satte deres præg på vinderklasserne.
I klassen Limit Bitch vandt Brinkley Sofia Of Raynham ejet af Jenny Joice fra Raynham kennelen fra England.
BIR – bedst i racen – blev svensk-amerikansk ejede AMCH Villa’s Cruella At Dizzny.
BOB – bedst i modsat køn blev tyskejede LUXCH Rollingview Shaggy Blue Zorbas.
Reserve bedste tæve blev russiske CH Griland Beauty Bear, mens reserve bedste han blev Zorbas far, CH Ayakas Cosmo Junior.
Senere på dagen var der gruppekonkurrencer og best in show.
Ikke mindre end 30 racer kom ind i Pastoral Gruppen, og blandt dem var Ingela med Cruella og Jesper Ravn med sin Puli af egen avl.
Dommer var Mrs. Brenda Banbury, og til vores store begejstring valgte hun dejlige Cruellas til bedst i gruppen, mens Jesper med sin Puli fik en flot 3. plads.
Søndag aften sluttede med en lille middag, på Diane Anderson og Woody Nielsons hotel, hvor Per og Ingela kom på besøg og blev hyldet for Cruellas flotte placering i gruppen, og Norman blev hyldet for sit store engagement med OES gennem et langt liv.
Mandag var der tid til de sidste indløb, inden flyet gik tilbage til København.
Tak til Herdis, Yrsa og Lene for dejligt rejseselskab, og til alle de gode OES-venner vi mødte, og som gjorde weekenden til en dejlig oplevelse. Og ikke mindst tillykke til Per og Ingela og deres dejlige Cruella, som ved at vinde gruppen gav oplevelsen et ekstra pift.
Herdis, Lene og Yrsa foran Birminghams rådhus.
Det udendørs marked bugnede af kendte og ukendte grøntsager.
På det indendørs marked var der bl.a. indvoldsboder med hønsefødder, komaver og andet godt! Det ville få hundenes mundvand til at løbe - men var beregnet til menneskemad. T.h: Fiskeboderne var rigtig spændende.
Udstillingsområdet bestod af fem kæmpe haller samt hallen hvor Store ring var.
De mange racer havde hver en stand, hvor man kunne se hunden og snakke med ejeren.
Der var rigtig mange stande med hundefigurer. Her er det en af de mere kunstneriske - til en enormt høj pris.
Man kunne købe OESer i en stand - men heldigvis kun af den udstoppede slags.
Efter et par blandede hanhundeklasser kom Open Class hannerne ind. Et imponerende syn.
Jenny Joice vandt Limit Bitch med sin dejlige tæve Brinkley Sofia Of Raynham foran den opdrætsejede Brinkley Sheza Star. Begge England.
Vinderne i Yearling Bitch, hvor jeg især faldt for nr. 5, Hibray Leading Lady.
Turen til Birmingham blev også et dejligt gensyn med Chris, Jenny og Wendy.
CH Rollingview Shaggy Blue Zorbas (bedst i modsat køn) og CH Villas Cruella At Dizzny (bedst i racen).
Per og Ingela blev hyldet for Cruellas flotte placering som bedst i gruppen. Her er Ingela sammen med Diane (t.v.).
Ved aftenens middag blev Norman Harrison (t.h.) hyldet med tale og diplom af Diane, og Herdis gav Norman et af sine smukke hæderstegn.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden