10 måneder gamle Neo, Blue Berry's One Of A Kind, var i dag på sin første udstilling. Den fandt sted i Ballerup.
Da dagen var omme, kunne han smykke sig med titlen Københavns-vinder 2012, Bedst i modsat køn og sit første certifikat.
Birtes datter, Lene, gjorde et virkelig godt arbejde i ringen og fik lært Neo, hvordan man står og løber i en udstillingsring. Stor tak til Lene.
Neos ejere Erik og Cecilia Løfgren bor i Ystad, Sverige, og har arbejdet på at få Neo til at stå og løbe pænt. Vi er lykkelige for, at de ville tage over med ham. Dejligt er det også, at de i det daglige gør et stort arbejde for at passe ham så godt.
Også Nuller, Blue Berry's Perfect Snowflake, klarede sig rigtig flot i ringen med Lis. Hun blev bedste tævehvalp foran sin halvsøster Smilla, som Susanne var i ringen med.
I det hele taget var dagen lidt af en kamp for alle. Det "skønne" danske sommervejr satte præg på sagerne. Fem minutter med varm sol, fem minutter med silende regn osv. gjorde det til en speciel opgave at udstille pelshundene.
Alle tog det med sportsånd!
Øvrige resultater:
Bedste baby: Enchant Donna Bella
Bedste hvalp: Danish Delight Rasmus Rex
Cert tæve: Danish Delight Perfect Timing
Cert han, BIM, Københavnsvinder 2012: Blue Berry's One Of A Kind.
BIR, Københavnsvinder 2012: CH Danish Delight Once Upon A Time.
Tillykke til alle!
Cecilia og Erik - og Birte der gør Neo klar til show.
Vores Snowy var også med, men blev ikke udstillet.
Susanne og Arne gør Smilla klar.
Marius, Lis med Nuller, Birte og Cecilia.
Hvalpetæverne med Nuller og Smilla forrest.
Nuller og Smilla.
Susanne med Smilla.
Neo er helt klar til at komme i ringen.
Først skal der løbes.
Neo forrest i dyst med to champion-hanner.
Lene og Neo vinder hanklassen.
BIR og BIM blev kåret i kraftigt regnvejr!
Neo er endelig færdig - og gennemblødt!