Luna, Toddi, Ludvig og Alonso fra L-kuldet har været på deres første udstilling. Den fandt sted Langfredag i Næstved, hvor i alt 13 OESer var tilmeldt.

Selvom hvalpene mødte op nyvaskede og nybørstede, blev der børstet flittigt inden det var tid til at gå i ringen.
For Ole (Ludvig), Tina (Luna) og Lis (Toddi) var det første gang, de skulle stå i ringen, mens Lene (Alonso) har 30 års erfaring. Det var åbenbart forklaringen på, at Alonso blev bedste OES hvalp.

I betragtning af, at det var debut for både hvalpe og udstillere, var vi imponerede over, hvor flot der blev handlet. Alle sagde efterfølgende, at de havde lyst til at prøve mere udstilling, og det er jo dejligt.
Senere blev L-kuldets dejlige far, Tino (CH Sound Solution's Ground Control) udstillingens bedste OES.
Vi nød at se jer alle i ringen og glæder os til at se jer på kommende udstillinger.
Toddi på børstebordet med Ann, Mie og Lis.
Luna bliver gjort klar af Tina.
Ludvig og Vivi.
Alonso med Lene og Ludvig med Ole.
Alonso blev bedste OES hvalp.
Toddi med Lis og Luna med Tina.
L-kuldets far, Tino, blev udstillingens bedste OES.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Ludvig vises frem i udstillingsringen af Ole.