Vejret i begyndelsen af februar har været usædvanlig mildt. Vi har nydt det, når solen brød frem, og i dag gik vi tur med de tre yngste - mor Misty og hendes hvalpe Alonso og Maise - på Hundige Strand.
Det var lunt og dejligt, og de tre fik snuset en masse i det nyklippede krat.
De to ældste af vores hunde blev hjemme. Magnus er ikke ret godt gående - han nærmer sig de 12 år, så han og Moonie fik en kortere tur på markvejen derhjemme, inden vi tog afsted.
Alonso nød at kunne begynde og drøne rigtigt rundt igen. Vi har holdt ham i ro et stykke tid, fordi han havde leget for voldsomt med Maise derhjemme og fået en forstrækkelse i korsbåndet på bagbenet.
Han vokser meget i øjeblikket, og derfor er han til tider knap så sikker på sine ben, som han burde være. De tænker han ikke på, når han fræser rundt.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden