Der var inviteret til OES komsammen hos Anette og Søren Faarborg, der bor i Tommerup på Fyn.
Ikke mindre end 20 OESer og 22 mennesker tog imod invitationen.
Vejrudsigten var dyster, og det regnede da også på hele vejen over Sjælland, men vejrguderne var med os, og det meste af arrangementet blev afviklet i strålende sol. Først ved 15-tiden trak det op til et par byger.
Det hele begyndte med, at Malene lavede lidt hilsetræning, så hundene kunne forstå, at vi alle skulle være her. En rigtig god ting, der skabte ro over tingene.
Derefter var der lidt lydighedsøvelser.
Så delte vi os i to grupper. Malene fortsatte med lydighed, mens Anette Engløkke prøvede at lære os ringtræning.
Så var det blevet frokosttid, og med hundene under og ved siden af bordet nød vi den dejlige fællesfrokost, hvor alle havde medbragt lækkerier.
Vel vidende at der var skyer på vej, blev der sammenkaldt til det store fællesfoto - ikke nogen let opgave at styre de mange!
Derefter demonstrerede Birte forskellige børsteredskaber, og der blev også tid til lidt filtning af OESuld.
Minos kom på børstebordet, men ellers var der mest stemning for hygge og hundesnak efter frokost.
Stor tak til Anette og Søren, som gæstfrit lod os bruge deres store og spændende have, og som havde sat partytelt op, så vi kunne være i ly for regnen.
Og tak til alle jer der tog den lange eller korte vej til Tommerup og gjorde dagen hyggelig.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Anette og Sørens have har en stor bakke. og i bunden af bakken er der plads til at lave aktiviteter.
Katty med Skipper, Marianne med Minos og Carl med Dina.
Shaggy, Snowy, Kerne, Fuzzy, Cea og Louis klar til øvelser.
Louis hilser på Eddy.
Minos hilser på Daddy.
Ejner, Herdis og Bodil og 12 år gamle Victor.
Anette Englykke laver ringtræning.
Skipper, Louis, Snowy og Nuller.
Lone stiller Louis op.
Tid til frokost.
Hundene var med - under og ved siden af bordet!
Louis og Cea.
Alonso og Maise, bagerst Nuller og Victor.
Minos på børstebordet.
Marianne og Lillian filter OES-uld.
Det var ikke helt let at arrangere det store opstillingsfoto. Det her var bedste skud!