Vi havde længe talt om at udvide familien med endnu en OES. Moonie gik tom, og det samme skete i Holland, hvorfra vi havde håbet på en lille hvalp - så vi besluttede at spørge Sue fra Kennel Lmmorick, om vi kunne få en af hendes hvalpe. Det kunne vi! Hvalpene var da 6 uger, så vi fik travlt med at arrangere, hvordan vi kunne få hende hjem. Familien Back Jensen, som meget længe har ventet på en hvalp fra os, fik os overtalt til at tage en hanhvalp med til dem! Mange og lange telefonsamtaler og e-mails, Sues accept, utallige samtaler med Maersk Air, lån af flykasser m.m. På grund af den tragiske situation i England med mund og klovsyge var vi jævnligt i kontakt med de veterinære myndigheder samt dyrlægen i lufthavnen, som kunne fortælle, at der ikke var restriktioner på import af hunde, når blot 48-timers regelen for besøg på gårde blev overholdt. Men vi var alligevel nervøse, for vi fornemmede, at situationen kunne ændres med kort varsel. Også hos Sue var der travlhed, for udover den daglige hvalperutine skulle Misty og Bobo, som hvalpene hedder, vaccineres, microchipses, sundhedscheckes og udstyres med exportstamtavler. Lørdag den 17.marts tog jeg (Birte) til Lyn i London, hvortil Sue og hendes mand Roger havde bragt hvalpene. Søndag den 18. marts var hjemrejsedag fra Gatwick.
Sue med Misty og Roger med Bobo - lige før afrejsen til Danmark.
Tilbage Nyhedssiden Forsiden