Me-Too er ikke hos os mere. Vi fik den triste meddelelse fra Lone og Poul-Erik Dyrvig fredag, efter at de havde måttet tage den tunge beslutning at få Me-Too aflivet.
Me-Too har den sidste tid været nogen usikker og diffus, og til sidst kunne hun ikke længere løfte sin bagkrop. Hun havde det rigtig dårligt, og dyrlægen mente ikke, der var håb om bedring af hendes tilstand. Me-Too blev 10 år.

Me-Too var oprindeligt vores hvalp. Hun blev født 2001 hos Jean og Rinus i Kennel Wobbling Sound i Holland og fik kennelnavnet Take Me-Too of Wobbling Sound.
Men Me-Too var kun kort tid hos os. Skæbnen ville nemlig, at vi kort tid forinden havde fået Misty fra England. Derfor blev vi enige med Jean og Rinus om, at Me-Too skulle bo hos Søs og Poul, som i forvejen havde Smilla fra vores opdræt. Vi indgik samtidig den aftale med Søs, at hvis hun blev syg, skulle vi tage Me-Too tilbage.

Søs døde i 2003, og nogle uger forinden havde vi fået Me-Too hjem.

Men Me-Too trængte til mere ro, end vi kunne tilbyde i vores flok. Derfor aftalte vi med Lone og Poul-Erik i Fredericia, at de fik Me-Too. 16. november 2003 flyttede Me-Too ind i huset, som i forvejen rummede Tobias fra vores opdræt, der dengang var fem år.

Her fik Me-Too et vidunderligt liv med masser af dejlige oplevelser, og hun nød at være sammen med Tobias.
Tobias døde ulykkeligvis af en mavedrejning, og Lone og Poul-Erik ville meget gerne have en ny hvalp fra os. Det fik de sidste år, da Louis fra O-kuldet rykkede ind til dem og Me-Too.
Gamle og lidt usikre Me-Too tog flot imod den lille hanhvalp. De havde det pragtfuldt sammen, og Louis lærte at respektere den gamle dame.

Dyrvig elskede Me-Too højt, og vi ved, de har nogle hårde dage lige nu. Me-Too har haft et dejligt liv, og som I kan læse har hun også været en stor del af vores liv og givet os mange timer med vidunderlige mennesker og hunde.
Derfor gør det naturligvis ondt, når hun ikke er her mere.

Tilbage
Nyheder
Kennel Blue Berry forsiden