”Hvordan går det med Maise? Er hun tyk? Kan I mærke liv?”
Hvalpekøbere, venner og familie spørger naturligvis til Maise, der skal føde sit andet kuld ca. den 29. august.
Vi forklarer efter bedste evne, hvordan hun har det. Men måske var det bedre at sætte lidt på hjemmesiden om hende – så kan I selv bedømme!
Maise og hendes flok har det rigtig godt. Damen er tyk og rundt. Hvalpene ligger fint i maven på hende, og de fylder hende pænt ud. Der er stadig tid til, at de skal ”falde ned” og dermed forberede vejen til fødslen. Men det rumsterer i hende, og i går syntes hun lidt påvirket over situationen. Hun var stille og indadvendt. Birte mærkede liv, og det er tidligt i forløbet.
Flokken er i total harmoni. Alle venter og venter. Alle ved, hvad der skal ske, og ved at Maise skal man passe særligt meget på, nusse og være rar ved. Hun er vigtig.
Appetitten fejler ikke noget. Der spises meget, og kan man få menneskemad er det særlig godt. Vi har sat hende over på hvalpekost og giver hende desuden rå kalkunhalse i maden. Det er godt for kalkoptagelsen.
Så alt går som det skal. Nu er det bare at vente. Og vente.
Tilbage
Nyheder
Kennel Blue Berry forsiden
Maise har taget pænt på de seneste uger.
Hvalpene fylder godt ud i maven.
Moonie og Maise.
Misty (Maises mor) og Maise har det dejligt sammen, og Maise føler stor tryghed ved hende. Og resten af flokken også.
Alonso keder sig lidt ind i mellem. Ingen vil lege med ham nu!
Han forsøger at lægge op til leg, men Misty og Maise ignorerer ham.