Om fredagen blev hvalpene 8 uger, og dermed kunne de nye familier omsider få deres længe ventede hvalpe hjem. Vi tilbyder altid at køre hvalpene til deres nye hjem – hvis det er praktisk muligt. Så ser vi de nye omgivelser, hvilket gør det lettere for os at hjælpe med eventuelle problemer senere i hvalpenes opvækst.
Fredag tog vi Sofus med i bilen og kørte til Næstved. Her bød Kit og Sofie inden for. Der var gjort klar til Sofus med legetøj, en sovepude og godbidder.

Lørdag startede med, at Futte blev hentet af Bente, Lars, Malina og Rasmus fra Arden. Familien bor i Arden syd for Aalborg. De havde været herovre på en uges ferie op til afhentningen. De kom tit forbi vores hjem for at tage Futte med ud at køre bil og gå i snor. Så Futte var klar til den lange køretur.

Senere lørdag tog vi Basti og Minos i bilen og kørte til Odense. For at give de to hvalpe tryghed på rejsen, havde vi taget Alonso med. Han har fungeret som hvalpene højt elskede legeonkel gennem alle ugerne.

I Odense bor Marianne, der skulle overtage Minos. Vi mødtes her med Birgit og Kay fra Nordborg på Als, der skulle have Basti med hjem.
Marianne bød på lækker frokost, inden vejene skiltes for de to hvalpe.
Da vi kom hjem igen var det til en trist mor Maise. Så aftenen gik med at tage sig ekstra meget af hende.

Søndag skulle vi aflevere Fie hos Monika og Kenni i Slangerup og Mulle hos Gyrithe og John i Vanløse. For ikke at gøre Maise endnu mere trist, valgte vi at tage hende med i bilen samen med de to hvalpe. Det virkede som om, det tilsyneladende fungerede bedre, at hun nu kunne se, hvor hvalpene blev afleveret.

Tilbage er nu tre hvalpe – Madicken, Coco og Mishka. De hygger sig med mor Maise, mormor Misty og onkel Alonso, mens gamle Magnus søger tryghed bag et hegn, vi har sat op i stuen. Moonie er stadig på badeferie på Tåsinge hos familien Falch.
Næste weekend er det så de tre sidste tur til at forlade os.
Men der er heldigvis længe til!
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Malina og Rasmus fra Arden tager Futte til bilen, der skal køre den lange vej til Nordjylland.
Sofie hjælper Sofus med at finde sig til rette i Næstved.
Minos og Basti hviler efter køreturen til Marianne i Odense.
Marianne og Karen tager imod Minos.
Kaj og Birgit kom til Odense fra Als for at hente Basti hjem.
Gyrithe viser Mulle noget nyt legetøj.
Mulle skal bo sammen med Tubbe hos Gyrithe og John i Vanløse.
Fie undersøger huset hos Monika og Kenni i Slangerup. Maise er med.