En ny mor som Maise skal naturligvis lære, hvordan man tackler et kuld på ni hvalpe.

Siden fødslen i går har hun klaret det rigtig flot. Hun ligger pænt i hvalpekassen, er forsigtig, når hun bevæger sig rundt og er renlig med de små og opmærksom uden at være hysterisk.

Vi skulle lære hende, at der er fornuft i at lægge sig helt ned på siden, når de små skal sutte. Så er der adgang til begge rækker i mælkebaren. Det ville hun ikke i starten, hvor hun syntes, det var vigtigere at hun også kunne gøre dem rene.

Men efter at vi stille og roligt har lagt hende ned hver anden time natten i gennem, har hun fattet pointen. Nu ligger hun sig selv ned på siden. Fordelen er, at så kan Maise også få sovet lidt.

Ved fødslen havde moderkagerne svært ved at slippe, og nogle stykker var stadig i hende. Vi har givet medicin for at løsne dem, og de kommer ud lige så langsomt. Samtidig har hendes temperatur været høj, så hun får en penicilinkur her i starten.

Hvalpene er utrolig dejlige. Man er altid nervøs her i de første uger for, om de tager på i vægt. De har alle taget godt 50 gram på i vægt, og det satte humøret et par takker op her til morgen, hvor vi var trætte efter en nat på 'vågeblus' ved siden af hvalpekassen. Vi sover på skift ved siden af Maise og hvalpene. Det giver tryghed for hende og os, at vi kan gribe hurtigt ind, hvis noget skulle gå skævt.

Billederne på denne siden er dels taget i dag, 3. maj, dels taget i går. Som vi lovede på siden i går, får I her et foto af hver hvalp lige da de blev født.


Til slut: Rigtig mange mennesker har ringet eller sendt email for at lykønske os med kuldet. Det varmer os utrolig meget. Tusind tak for jer alle i ind- og udland fordi I tænker på os!
Tilbage
Nyheder
Kennel Blue Berry forsiden
Billederne er taget i formiddag. Øverst er Maise i hvalpekassen og holder øje med hvalpene.

Derunder får hvalpene en mælketår.

Kl. 00.23: han - 525 gram.
Kl. 00.45: tæve - 445 gram.
Kl. 01.00: han - 485 gram.
Kl. 02.50: tæve - 540 gram.
Kl. 03.50: han - 435 gram.
Kl. 05.25: han - 460 gram.
Kl. 07.00: tæve - 470 gram.
Kl. 07.30: tæve - 425 gram.
Kl. 10.05: tæve - 550 gram.