Der sker ting og sager i øjeblikket. Først og fremmest er hvalpene begyndt at komme op på benene. Det er vanskeligt, især hvis man er blandt de største i kuldet. Så vælter man let om på ryggen.
Samtidig er øjnene så småt ved at åbne sig, så vi gætter på at den næste opdatering af denne side vil vise et helt kuld med øjnene åbne. I øjeblikket er det bare små, sorte sprækker.
I nat begyndte kuldet at gø! Først startede en hvalp - sådan ved 3-tiden - så kom flere efter. De har hidtil klaret sig uden hørelse, men mon ikke den så småt er ved at komme. Hvad er der ved at gø, når man ikke selv kan høre, hvor barsk man lyder!
Deres næser er suverænt udviklede, og vi er imponerede over, hvor meget de registrerer med de to lyserøde næsebor (der også er ved at blive sorte, som de skal). Kommer man ind i rummet til dem, kan de straks lugte det. Men hvis man opholder sig i rummet, reagerer de ikke, når man bevæger sig rundt. For så sker der ingen 'fornyelse' af lugtene i rummet.
Det er spændende. De næste uger vill vi afgjort få mere liv i huset. Når de begynder at se og høre, er det slut med at liste sig rundt derinde. Men så skal hvalpene også vænne sig til, at det ikke betyder mad, hver gang vi eller Misty kommer forbi.
De første skridt er vanskelige.
Men er man først kommet op, kunne der jo være en mælketår lige om hjørnet.
Man kan godt blive træt af al den motion.
Øjnene er begyndt at åbne sig. Billedet her er fra i går - idag ser de alle sammen sådan ud. Pigmenteringen omkring næserne kommer flot. De lyserøde tryner er snart fint sorte.
Tilbage
K-kuldets hovedside
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden