Lørdag den 4. september rejste Lunte til Ærø med familien Falch, og vi har hørt, at det går rigtig godt. Han og Victor kommer godt ud af det sammen, og Lunte sover i arm hos Victor.
Tilbage var Anton, der som enehvalp blev en del af vores flok. Han kom med på skovture, gåture over markerne og prøvede at bade ved stranden.
Anton blev pludselig en anden hund. Fra at have nok i sit hvalpeleg med Lunte, skulle han nu til at indordne sig i flokkens mønster. Han skulle accepteres af alle de voksne hunde for at finde sin plads til hierakiet. Anton var rigtig god til det. Han charmerede sig ind på både bedstemor Meggie, far Magnus og Smilla (Moonies søster, som vi havde i huset nogle dage - mere om det om lidt!). Samtidig kom han endnu tættere på mor Misty. De to legede og nussede og nød livet.
Anton sammen med gamle Meggie. Herligt sensommervejr var godt til at løbe rundt i haven.
Misty nød at ligge i havens afkroge og lege med sin hvalp.
11. september var det så Antons tur til at rejse.
Det var svært at sige farvel, men vi er sikre på, at familien Franch Wamberg i Vejle vil elske ham og give ham et dejligt hundeliv.
Efter afskeden tog vi en tur i skoven med vores hunde, hvor de fik en dejlig lang tur.
Nu ligger de og sover, mens vi har samlet hvalpelegetøj og bamser sammen, sat hegn på plads i skuret og lagt de små halsbånd væk.
Det føles tomt. Meget tomt. Man mangler de små hvalpe, der glædestrålende kommer en i møde, napper efter haserne, bider i morgenskoene og putter sig ind for at blive nusset. De oplevelser har to andre familier fået.
Anton inden afrejsen. Han sov trygt med sin yndlingsbamse - som siden fulgte ham til Vejle.
Peter, Jens, Lotte og Line Franch Wamberg med Anton og bamsen.
Hvor er man dog heldig som opdrætter, at man får otte-ni uger sammen med hvalpene. Får set deres udvikling fra første sekund og får lov til at præge dem til et forhåbentlig godt liv.
Nu kan vi blot stå til rådighed med hjælp og gode råd, hvis og når det behøves.

Vores flok er blevet forøget i ugens løb med Smilla (hvalp fra vores G-kuld). Poul har siden Søs' død passet Smilla. Men sygdom har gjort, at han må opgive. Så efter at Sessa og Erwin havde haft Smilla halvanden uge, er hun nu hos os og er faldet godt til i vores flok.
Hun har leget rigtig godt med Anton, og går godt sammen med vores flok. Men fem OESer er mange, så vi har besluttet os til, at hvis vi kan finde et rigtig godt hjem til Smilla, som lige er fyldt syv år, vil det være det bedste.
Vi sendte en mail til vores OES-venner og er glade for at kunne fortælle, at vi allerede nu har et rigtig godt hjem til hende.
Men mere om det senere!
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden