Ugen har budt på mange, mange udfordringer for hvalpene - og for os.
Først på ugen havde vi besøg af Molly fra vores I-kuld med hendes nye lillebror Leo en Cairnterrier på 11 uger. Der blev leget i haven og ikke mindst i bedene. Leo var - trods sin størrelse - frisk på en god slåskamp med Anton og Lunte. Og her kom Leos alder ham til hjælp. Vi kunne godt mærke, at han var noget ældre og mere udholden end de to.
Molly fra vores I-kuld så rigtig godt ud og var sød og tålmodig ved hvalpene. Det er længe siden, vi har set hende, så vi nød gensynet med hende og Mette og Peter samt nyanskaffelsen Leo.
Tirsdag var det tid for øjen- og sundhedstjek. Vi besluttede os for at bestille nok en tid hos dyrlægen om torsdagen.
Vi ville gerne have kuldet tjekket for levershunt. En test, som kort fortalt handler om at de to fastende hvalpe får taget en blodprøve ved ankomsten, derefter får et olieholdigt foder, for at få taget den endelige blodprøve. En sammenligning af tallene viser, hvordan leveren fungerer.
Heldigvis var alle undersøgelser rigtig gode. Så vi mennesker kunne ånde lettet op.
Dyrlæge Mogens Aalund undersøger Lunte og Anton, mens Birte holder.
Efter dyrlægebesøgene var hvalpene glade for at komme hjem i haven og lege. Legen har i ugens løb udviklet sig kraftigere. Kræfterne skulle for alvor prøves af. Men de tog var forbundet som brødre alligevel bagefter - og de var naturligvis friske på at gå i gang med havens mange gøremål.
Billedet til højre viser, hvad de fik ud af en regnvejrsdag i bedene!
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden