Til venstre er det Smilla, Meggie og Magnus - mens Moonie måtte blive hjemme på grund af løbetid. Men vi syntes lige, hun skulle fotograferes på sin fødselsdag!
For fem år siden gik Meggie rundt og pustede gevaldigt og gravede gode huller i vores have. Vejret var nogenlunde lige så varmt som i dag, så det var hårdt for hende at skulle føde. Meggies første kuld, Kennel BlueBerrys G-kuld, blev født den 24. august 1997.
Første fødte hvalp var Moonie, som vi selv har beholdt.
En anden af hvalpene fra G-kuldet gik til Søs og Poul i Gl. Holte - og hvalpen er Smilla. Forleden dumpede en invitation ind i vores postkasse: Smilla inviterede til skovtur og efterfølgende fødselsdags frokost derhjemme.
Vi havde det særlige problem, at Moonie og Misty var i løbetid, så dem kunne vi ikke tage med på en skovtur i en hundeskov. Lidt trist, for det var jo Moonies fødselsdag. Men i stedet tog vi mor Meggie og far Magnus med. Magnus trængte også til et break fra de to løbske tæver derhjemme.
Vi gik en pragtfuld tur i Bistrup hegn. Søs kendte et sted, som var tæt bevokset med brombær. Dem gik vi og plukkede, mens hundene nød at slappe af i skyggen. Vi havde adskillige bær med os hjem.
På Kastanjevej bød Søs og Poul på frokost efter alle kunstens regler. Menneskene havde det dejligt, og hundene fik naturligvis ekstra gode godter.
Da vi kom hjem til Herringløse måtte vi lige give de to løbske tøser lidt fødselsdagsgodbidder. De var nok i virkeligheden ligeglade - så længe de fik mad.
Nå ja: Tillykke til alle G-kuldejere!
Søs giver vand i varmen til Smilla, Me-Too og Meggie, mens Magnus holder øje med en fremmed hund, der nærmer sig i brombærkrattet.
Søs og Poul har fået masser af brombær plukket, og hundene er klar til at gå videre ind i skoven. Birte har fundet et godt brombærsted. Poul skal lige se, hvad der gemmer sig længere inde.

Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden