Weekenden stod i hanhvalpenes tegn. Vi havde Murphy (N-kuldet) i pleje en uge, mens hans familie var på ferie i Barcelona. Vi benyttede lejligheden til at invitere hans brødre til lidt leg, pelspleje og ringtræning hos os.
Om lørdagen kom Luffe og Ludvig på besøg. De tre hvalpe nød at lege sammen, men der blev da også tid til en tur på børstebordet.
Luffe og Ludvig er tilmeldt Euroshow i Nyborg i Pinsen, og derfor lavede vi lidt ringtræning.
Det er ikke let at udstille en hvalp, og slet ikke når kuldbrødrene stod lige ved siden af og var mere opsat på at lege. Men efter lidt ture frem og tilbage gik det faktisk ret flot for alle tre.
Om søndagen kom bror Simba på besøg. Han og Murphy er ens af type og nød helt oplagt gensynet. Efter en tur i haven, hvor de to fik drønet rundt, gik vi ind og tog Simba på børstebordet.
Dejligt at se brødrene sammen og en fornøjelse, hvor venlige og glade de er over for hinanden.
Murphy sammen med sin mor Maise og til højre er Murphy i midten mellem mormor Misty og mor Maise.
Luffe og Murphy var glade for gensynet.
Luffe og Murphy.
Ludvig, Murphy og Luffe.
Uffe sammen med Ludvig.
Ludvig på børstebordet.
Alonso på gulvet, Ludvig på bordet og bagerst Luffe.
Ludvig står pænt efter børstningen.
Så er det tid til at tage Luffe på bordet.
Ringtræning i haven. Murphy, Luffe og Ludvig.
Så skal der fræses!
Om søndagen kom Simba. Først børstebordet.
Derefter skulle Simba og Murphy ud og lege.
Efter at Murphy og Simba var færdige med at lege, lukkede vi vores Misty, Maise og Alonso ud i haven.
Tilbage
Nyheder
Kennel Blue Berry forsiden